AKKREDITERING

Mennesker i svære livssituationer skal have adgang til gratis hjælp og støtte af høj kvalitet. RådgivningsDanmarks vigtigste opgave er at kvalitetsstemple vores medlemsorganisationers arbejde gennem vores akkrediteringsforløb. Kvalitetsstemplet viser brugerne vej til rådgivning, der lever op til en række fælles branchestandarder, samtidig med at akkrediteringsforløbet understøtter kvalitetsudviklingen i rådgivningstilbuddet.

3 GRUNDE TIL AT BLIVE AKKREDITERET

1. Stå stærkere over for brugerne
Få et kvalitetsstempel, som viser, at rådgivningstilbuddet lever op til branchens fælles standarder. Det øger brugernes tryghed.

2. Bliv en endnu bedre rådgivning
Få nye vinkler på jeres arbejde med faglig tilgang, kompetencer, ledelse, etik og selve ydelsen, og bliv endnu bedre til at rådgive jeres brugere.

3. Stå stærkere over for finansieringskilder
Send et signal om kvalitet og legitimitet til det offentlige, fonde og andre potentielle donorer. 

Akkrediteringsarbejdet har betydet en styrket rådgivning. Desuden har det at opnå akkrediteringen vejet positivt i en donation, som rådgivningen modtog efterfølgende.”

– Rådgivningskoordinator i en medlemsorganisation

Hvad er kvalitet i rådgivning?

En kvalitetsmodel er et redskab, som viser, hvad der skal til for at sikre høj kvalitet inden for et givent område. Vores kvalitetsmodel er skræddersyet til den sociale rådgivningsbranche og udviklet sammen med branchen. Modellen er delt op i fem temaer, der hver rummer en række standarder for kvalitet, som rådgivningstilbud bør leve op til. Temaerne er:

1. Ydelse og målgruppe
2. Faglig tilgang og metode
3. Kompetencer
4. Værdier, etik og lovgivning
5. Ledelse og inddragelse

Kvalitetsmodellen er udgangspunktet for akkrediteringsprocessen.

AKKREDITERING TRIN FOR TRIN

  • Rådgivningen udarbejder en kvalitetsbeskrivelse, som beskriver, hvordan rådgivningen lever op til kriterierne i kvalitetsmodellen.
  • Der aftales en dato for et audit, og rådgivningen får tilknyttet et auditorteam. Auditorteamet forbereder auditdagen ved at gennemgå kvalitetsbeskrivelsen. Herefter tager teamet på besøg i rådgivningen for at interviewe ledelse, ansatte og frivillige og observere igangværende rådgivning.
  • Efter auditdagen udarbejder auditorerne en auditrapport, som er deres samlede vurdering af rådgivningen.
  • På baggrund af rapporten træffer Akkrediteringsnævnet afgørelse om, hvorvidt rådgivningen kan akkrediteres. Rådgivningen modtager auditrapporten med feedback til hvert punkt i kvalitetsmodellen.
  • De fleste rådgivninger modtager en handleplan med punkter, som de skal arbejde videre med, hvis de skal kunne akkrediteres.
  • Når rådgivningen lever op til kvalitetskravene, bliver rådgivningen akkrediteret og får tildelt RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel. En akkreditering er gyldig i tre år, herefter skal rådgivningen genakkrediteres.

PRISER

Prisen for akkreditering aftales individuelt for hvert forløb med udgangspunkt i to parametre:

  • Størrelsen på rådgivningens årlige udgifter. Der gives en rabat på akkrediteringsgebyret, som er størst for de rådgivninger med færrest midler. Rabatten følger RådgivningsDanmarks kontingentgrupper.
  • Hvor mange lokationer rådgivningen har. Har rådgivningstilbuddet mere end to lokationer gennemføres flere audits. Antallet af auditbesøg fastlægges efter nedenstående fordelingsnøgle.

Udbudspriserne for akkreditering er vejledende, men beregnes med udgangspunkt i nedenstående tabel. De viste priser er uden moms.

Ønsker en organisation på samme tid at få akkrediteret flere rådgivningstilbud, som varierer betydeligt i målgruppe og ydelse, pålægges et tillæg afhængigt af opgaven. Kontakt gerne sekretariatet for flere oplysninger herom.

Auditorerne

Auditorer er de personer, som undersøger organisationen og vurderer kvaliteten sammen med Akkrediteringsnævnet.

Vi har udviklet vores egen auditoruddannelse for at sikre et korps af auditorer med dyb viden om det sociale rådgivningsfelt. Vi uddanner med jævne mellemrum nye auditorer, som kan søge om optagelse i auditorkorpset.

Akkrediteringsnævnet

RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn er akkrediteringsordningens højeste instans. Det er nævnet, som træffer den endelige afgørelse om akkreditering.

Nævnet består af seks medlemmer og en forperson, som er medlem af RådgivningsDanmarks bestyrelse.

Spørgsmål og svar om akkreditering

Hvad er forskellen på at være medlem og at være akkrediteret?

Organisationer kan blive optaget som medlem af RådgivningsDanmark ved at fremsende en ansøgning, der viser, at man lever op til en række krav til bl.a. organiseringen og finansieringen af ens rådgivning. Men det er ikke det samme som en akkreditering. Akkrediteringen er en længere proces, som medlemmernes rådgivningstilbud gennemgår, fordi de ønsker at arbejde systematisk med kvalitetsudviklingen af deres tilbud og opnå branchens kvalitetsstemplet. Først når vores Akkrediteringsnævn har godkendt akkrediteringen, kan rådgivningstilbuddet bruge kvalitetsstemplet.

En del af vores medlemmer har andre aktiviteter end rådgivning. Det er derfor heller ikke hele medlemsorganisationen, som bliver akkrediteret, men det eller de af organisationens rådgivningstilbud, der har gennemgået en akkrediteringsproces.

Alle almindelige medlemmer skal gå i gang med en akkreditering inden for de første to år af deres medlemskab. For at fastholde kvalitetsstemplet, skal de igennem en genakkreditering hvert tredje år.

Hvor lang tid tager en akkreditering?

Det afhænger helt af, hvor meget I skal udvikle på jeres tilbud. Skal I blot beskrive eksisterende arbejdsgange, eller skal I måske udvikle helt nye procedurer eller et nyt system for brugerevaluering?

Vi plejer dog at sige, at et akkrediteringsforløb typisk tager 6-9 måneder.

Hvad er en kvalitetsbeskrivelse?

Kvalitetsbeskrivelsen er jeres beskrivelse af, hvordan I lever op til kriterierne i kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen består af fem temaer, og under hvert tema er en række helt konkrete kriterier som f.eks. “rådgivningen skal undersøge brugernes oplevelse og udbytte af rådgivningen gennem brugerevaluering” og “rådgivningen skal have introduktionsforløb for rådgiverne, som sikrer, at rådgiverne kan varetage rådgivningen”. I kvalitetsbeskrivelsen udfolder I, hvordan I lever op til hver enkelt kriterie.

Rådgivninger vil typisk også vedlægge forskellige bilag, som dokumenterer det, der står i kvalitetsbeskrivelsen. Det kan f.eks. være en udskrift af evalueringsresultaterne, programmet fra den seneste introduktionsuddannelse, som er afholdt og lignende.

Hvem skal lave kvalitetsbeskrivelsen?

Det er vigtigt, at I bruger akkrediteringsprocessen som anledning til at tale hele jeres rådgivningstilbud igennem i fællesskab. På den måde sikrer I jer, at kvalitetsbeskrivelsen ikke bare bliver et skrivebordsdokument, men at den reelt kommer til at afspejle praksis. Undervejs vil I måske opdage, at I gør tingene lidt forskelligt, eller at der er områder, som I har brug for at arbejde mere med for at sikre kvaliteten. Her bliver det også vigtigt, at både ledelse og rådgivere er involveret for at sikre ejerskab og for at sikre den bedst mulige kvalitet i rådgivningsarbejdet. Det er med andre ord ikke så afgørende, hvem der skriver kvalitetsbeskrivelsen, så længe hele organisationen har været inddraget.

Det kan f.eks. være en god idé at planlægge fælles workshops eller møder, hvor I tager et tema fra kvalitetsmodellen op af gangen og gennemgår jeres praksis og udviklingsmuligheder i fællesskab.

Hvor lang tid tager det at skrive kvalitetsbeskrivelsen?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager rådgivninger at lave kvalitetsbeskrivelsen, og det afhænger selvfølgelig også af, hvor meget der skal udvikles undervejs. I gennemsnittet angiver vores medlemmer dog, at de har brugt omkring 80 timer på at udarbejde selve kvalitetsbeskrivelsen. Det er dog et tal, som dækker over meget store variationer.

Den fase af akkrediteringsprocessen, som I kommer til at bruge mest tid og flest ressourcer på, er forberedelsen og udarbejdelsen af kvalitetsbeskrivelsen.

Hvornår skal vi gå igang med en akkreditering?

Alle almindelige medlemmer skal have lagt en plan for deres akkrediteringsforløb sammen med sekretariatet senest to år efter, de er blevet medlemmer.

Når I ønsker at gå i gang, er det en god idé at tage vores selvtest eller læse kvalitetsmodellen grundigt igennem for at vurdere, hvor meget arbejde der kommer til at ligge i processen for jer. Det er vigtigt at vide, når vi skal fastlægge dato for auditbesøget. Hvis jeres kvalitetsbeskrivelse er for mangelfuld, risikerer I nemlig, at auditorerne vurderer, at jeres akkrediteringsproces skal sættes i bero, indtil I kan forventes at gå igennem nævnet uden for mange uoverensstemmelser. Det sker nemlig også, at Akkrediteringsnævnet giver afslag på akkrediteringer, hvis der er for meget, som rådgivningen endnu ikke har fået på plads.

Hvad er en selvtest?

Selvtesten knytter sig til RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel og kan give en pejling om, hvor langt rådgivningen er fra at kunne gennemføre en akkrediteringsproces. Kan I svare ja til alle eller langt de fleste punkter, så er jeres rådgivning klar til at starte en akkrediteringsproces. Er der enkelte punkter, I må svare nej til, så kontakt sekretariatet og hør, hvordan I kan arbejde hen mod at blive klar. Er der mange punkter, I må svare nej til, så anbefaler vi, at I læser om
RådgivningsDanmarks kvalitetsudviklingstilbud på vores hjemmeside eller kontakter sekretariatet for at tale om andre muligheder.

Hvilken slags hjælp kan vi få undervejs i akkrediteringsprocessen?

Når I vil i gang med en akkreditering, bliver I tilknyttet en koordinator fra RådgivningsDanmarks sekretariat. Koordinatoren taler processen igennem med jer, og sammen aftaler I en dato for aflevering af kvalitetsbeskrivelse og auditdag. I den forbindelse vil I også drøfte hvilke dele af jeres tilbud, som skal akkrediteres, hvordan observationen af rådgivningen kan foregå mv. Kommer I i tvivl om noget undervejs i processen, kan I altid kontakte jeres koordinator.

Derudover har vi en række publikationer, som vi opfordrer jer til at støtte jer til undervejs – det gælder både vores vejledning til kvalitetsmodellen, eksemplerne på, hvordan andre rådgivninger har svaret på kriterierne, og guides om forskellige relevante rådgivningsfaglige emner.

Endelig er der mulighed for at tilmelde sig månedlige skriveværksteder, hvor I kan komme forbi sekretariatet og arbejde på jeres kvalitetsbeskrivelse. Nogen bruger det som en mulighed for at sparre med os om nogle konkrete ting, mens andre blot bruger det som en anledning til at fordybe sig helt i arbejdet væk fra alle de andre arbejdsopgaver, som ligger på ens skrivebord.

Kan vi udskyde en akkreditering?

Hvis organisationen, efter endelig aftale er indgået, må ændre tidsplanen for akkreditering, som betyder, at audits rykkes og dermed skal planlægges på ny, tillægges et gebyr på 5.000 kr. ekskl. moms.  

Hvis en organisation må udskyde akkrediteringsprocessen og dermed overskrider grænsen for, hvornår organisationen senest skal påbegynde akkreditering, skal der søges dispensation til dette hos RådgivningsDanmarks bestyrelse. Kontakt sekretariatet, hvis I ønsker at vide mere om mulighederne for at udskyde et audit eller en akkreditering.

Er auditbesøget det samme som en eksamen?

Vi kan ikke komme udenom, at auditdagen rummer et element af kontrol. Auditorerne kommer på besøg for blandt andet at undersøge, hvorvidt og hvordan det, I har beskrevet i kvalitetsbeskrivelsen, stemmer overens med virkeligheden. Når det er sagt, så er det afgørende for os, at hele akkrediteringsprocessen er en læringsproces. Den skal være en anledning til at lære nyt, udvikle tilbuddet og få inspiration. Det betyder også, at auditorerne ikke kommer på besøg for at lede efter fejl, men møder jer og jeres tilbud med faglig nysgerrighed og interesse, ligesom de bidrager med idéer og inspiration undervejs.

Hvad hvis vi ikke lever op til alle kvalitetskriterierne?

For at blive akkrediteret skal I kunne vise, hvordan I lever op til alle kriterierne i kvalitetsmodellen. Mange rådgivninger vil modtage en eller flere handleplaner efter deres sag har været gennem Akkrediteringsnævnet. Handleplanerne vil beskrive nogle helt konkrete ting, som rådgivningen skal rette op på eller styrke. Der vil også være angivet, hvor lang tid rådgivningen har til at leve op til handleplanen. Handleplaner kan f.eks. dreje sig om, at rådgivningen ikke har en klageadgang for brugerne, eller at deres evalueringssetup endnu ikke er blevet afprøvet i praksis. Det, auditorerne kigger efter, når de kommer på besøg, er nemlig rådgivningens nuværende praksis – og ikke f.eks. planer eller ønsker for fremtiden. Når rådgivningen har indsendt dokumentation for, at handleplanerne er efterlevet, modtager rådgivningen sin endelige akkreditering.

Hvad sker der, hvis vi får afslag på akkreditering?

Det sker af og til, at rådgivningstilbud får afslag på en akkreditering. Det sker, hvis Akkrediteringsnævnet vurderer, at uoverensstemmelserne mellem kvalitetskriterierne og rådgivningens praksis er så store, at der ikke kan rettes op på det inden for en overskuelig fremtid. Får man afslag på akkreditering, vil der altid være mulighed for at tage en snak med sekretariatet om, hvordan man kommer videre og eventuelt kan arbejde hen imod en fremtidig akkreditering.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.