Rådgivningsnetværk: Konsekvenser af krigen i Ukraine

jun 09, 2022 - kl. 13-16

Krigen i Ukraine påvirker på mange måder det danske samfund og kan også mærkes i de gratis, sociale rådgivningstilbud. Nogle rådgivninger bliver kontaktet af ukrainske flygtninge, og andre møder brugere, som er angstfulde eller bekymrede over, hvad krigen kommer til at betyde for os her i landet. Men hvordan kan vi som rådgivningstilbud gøre os klar til at møde de forskellige konsekvenser af krigen? Det handler mødet i rådgivningsnetværket om i juni.

Indhold

På mødet får vi besøg af Dansk Flygtningehjælp, som deler deres erfaringer med at yde rådgivning til flygtninge og peger på, hvad der særligt gør sig gældende for de ukrainske flygtninges situation og oplevelser. Dernæst vil Børns Vilkår delagtiggøre os i, hvordan de har forberedt sig på at møde ukrainske flygtninge i deres rådgivning, mens Psykiatrifonden fortæller, hvordan de har gjort rådgivningen klar til at møde andre brugere, som er bekymrede eller angste på grund af krigen.

Endelig vil der som altid være drøftelse og videndeling i grupper.

Program

Opdateres her på siden og udsendes til de tilmeldte inden mødet.

TID og sted

Vi mødes d. 9. juni kl. 13-16 i  hos Børns Vilkår på Trekronergade 26, 4. sal i “Tårnet”, 2500 Valby. Ring på i receptionen, så vil du blive hjulpet det rigtige sted hen.

TILMELDING

Netværksmødet er åbent for ansatte og frivillige i RådgivningsDanmarks medlemsorganisationer.

Ud fra et ønske om bedst muligt at understøtte netværksdannelsen blandt deltagerne, opfordrer vi alle, som har mulighed for at møde op fysisk til at gøre det. Log på raadgivningsdanmark.dk og tilmeld dig via tilmeld-knappen øverst her på siden. Har du endnu ikke bestilt et medlemslogin, kan du gøre det ved at klikke https://www.raadgivningsdanmark.dk/bestilbruger

Har du ikke mulighed for at deltage fysisk, kan du også tilmelde dig online ved at sende en mail til ulc@radgivnings.dk (og ikke tilmelde dig via hjemmesiden).

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER IFM. TILMELDING TIL ARRANGEMENTER

Når du tilmelder dig et arrangement hos RådgivningsDanmark, bliver dit navn og din mail noteret på en deltagerliste. Denne liste bliver gemt til internt brug i indeværende kalenderår plus ét år, derefter slettes den, jf. foreningens slettepolitik. Formålet med at gemme disse oplysninger er at kunne optimere drift og servicering samt sikre kvalitet i kontakten til foreningens medlemmer.

Læs om RådgivningsDanmarks behandling af personoplysninger. 

 

Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.