Supervision er en integreret del af hverdagen i de fleste rådgivningstilbud som led i at støtte rådgiverne og skabe et læringsrum. Over årene er supervision blevet en praksis, som kan tage sig ud på mange forskellige måder og kan rumme mange slags problemstillinger. På RådgivningsDanmarks årskonference 2023 opfordrede specialkonsulent Sara Dalgaard Christoffersen fra Københavns Professionshøjskole derfor til, at man som rådgivning gør sig bevidst, hvilke aktuelle behov supervisionen skal imødekomme. Er der plads til både sårbarhed, samarbejde OG faglighed i det samme supervisionsrum?
Over årene har supervision som praksis ændret sig fra primært at foregå som en dialog mellem en supervisor og en supervisand, mens de resterende deltagere i lokalet var med på en lytter. Formålet var at udvikle professionelle kvalifikationer hos personen, der modtog supervisionen. Det beskriver Sara Dalgaard Christoffersen og fortsætter:
I dag foregår supervision meget mere aktivt, hvor alle i rummet har en rolle. Dette er i sig selv med til at styrke samarbejdet i rådgivningen og give en fælles forståelse af, hvad det er, vi er sammen om.
Udviklingen har også betydet, at supervision i dag bliver brugt til at løse meget forskellige problemstillinger, som ofte vil udspringe af den organisatoriske kontekst:
”Vi oplever, at supervision også er blevet et forum, hvor man diskuterer aktuelle problematikker, det kan være øget inddragelse af barnet, samarbejdet med pårørende etc., og støtter implementeringen af indsatser som led i at understøtte organisationens strategi”, fortæller Sara Dalgaard Christoffersen.
Supervision kan altså tage sig ud på mange måder indenfor et overordnet formål om at skabe læring og understøtte feedbackmekanismer i gruppen og at få disse til at hænge sammen med den organisation, man er.
Sådan kan I igangsætte jeres supervisionspraksis
Fordi supervisionen er blevet så åbent et begreb, en slags ’flydende betegner’, bør man som rådgivning reflektere over, hvad man ønsker at få ud af den: ”God supervision kræver mere end bare ’fordi vi plejer at gøre det’,” som Sara Dalgaard Christoffersen udtrykker det.
Rådgivningen kan gå mange veje i sin supervisionspraksis, og derfor foreslår hun, at man inden opstart af en supervisionspraksis overvejer følgende faktorer:
- Formålet: Hvad er vores mål med supervisionen (styrke samarbejdet, støtte rådgiverne, udvikle fagligligheden etc.); er der et særligt behov, som står i forgrunden mm.
- Gruppen: Er det frivillige eller lønnede rådgivere; er det rådgivere med levede erfaringer; hvordan er samarbejdsklimaet mm.
- Organisationen: Hvordan er vores struktur; arbejder vi med særlige problemstillinger; hvad er særligt vigtigt for vores brugere lige nu mm.
- Rammerne: Hvornår og hvor ofte skal gruppen mødes; hvad er økonomien, hvis man ønsker ekstern hjælp; hvad skal formen være (kollegial, metodespecifik, fagligt fokuseret etc.) mm.
Nedenstående model er et eksempel på nogle af de overvejelser, man kan gøre sig, når man skal beslutte hvilken type supervision, der passer bedst til ens rådgivning:
Kilde: Sara Dalgaard Christoffersen, 2023.
Kollegial supervision kræver en særlig opmærksomhed
En supervisionsform, som især kalder på intern refleksion inden opstart, er kollegial supervision. Det er en form for supervision, der kan bringe meget godt med sig. Sara Dalgaard Christoffersen fremhæver bl.a., at formen kan gøre rådgiverne gode til at give feedback og være med til at styrke samarbejdet i organisationen. Desuden udnytter denne form for supervision, at der ofte eksisterer en tillid blandt kolleger, som er væsentlig for at skabe et rum, hvor man har lyst til at tale om de sider af arbejdet, som kan være frustrerende.
Omvendt kan dette kendskab til hinanden, med alt hvad det indebærer af konflikter, konkurrence og faglig uenighed mv., også skabe en uklar eller svær kontekst omkring supervisionen.
Derfor er det ekstra vigtigt, at kollegial supervision bliver rammesat tydeligt, og man kan f.eks. overveje om første gang skal faciliteres af en ekstern, som kan hjælpe med at få skabt en god ramme. Sara Dalgaard Christoffersen anbefaler desuden, at man vælger en bestemt metode som fast grundlag for supervisionen: ”Det kan f.eks. være det reflekterende team, som man træner rådgiverne i, og så er det den metode, man bruger, indtil den selvfølgelig skal genforhandles på et tidspunkt.”
Vil du vide mere?
Hvis du kunne tænke dig at afprøve det reflekterende team i din rådgivning, kan du f.eks. læse mere i antologien “Supervision i et organisatorisk perspektiv” redigeret af Jakob Hassing Pedersen fra 2016.
