#Nyt fra RådgivningsDanmark

Det gratis, sociale rådgivningsfelt går forrest med en kvalitetsstandard

aug 30, 2019

Der er ikke tradition for at arbejde med kvalitetsstandarder på socialområdet. Det bør der være, mener RådgivningsDanmark – brancheforeningen for gratis, sociale rådgivningstilbud – og rådgivningsfeltet går forrest.

Af Trine Nyby, sekretariatschef i brancheforeningen RådgivningsDanmark
Bragt i Altinget: civilsamfund den 30. august 2019.

I den offentlige administration og i langt de fleste større virksomheder sker indkøb af fx kontormøbler, maskiner, it-systemer og kantineordninger efter fastsatte standarder, der regulerer forhold som kvalitet, miljø, leveringssikkerhed samt løn- og ansættelsesvilkår hos leverandører.

Når stat, kommuner og fonde indgår samarbejde med en civilsamfundsorganisation på det sociale område, er der derimod ikke tradition for at anvende eller efterspørge standarder. Med andre ord er der ingen objektiv hjælp at hente for embedsfolk og medarbejdere, når kvaliteten af et tilbud skal vurderes. Det kræver enorme ressourcer at vurdere et tilbud eller en indsats, og har man ikke det, bliver forudgående kendskab til foreningerne, personlige relationer og nogle gange tilfældigheder, afgørende for, hvem der indgås samarbejde med.

Fra et socialpolitisk perspektiv undrer det såre. Hvorfor er der ikke tradition for at arbejde med kvalitetsstandarder på det frivillige sociale felt? Vi kan vel hurtigt blive enige om, at mennesker er vigtigere end hæve-sænke-skriveborde og frokostbuffeter. For ikke at tale om de økonomiske omkostninger, der er forbundet med fejlslagne sociale indsatser.

Tusindvis af mennesker

I 2018 besvarede det gratis, sociale rådgivningsfelt mere end 370.000 henvendelser fra rådsøgende. Rådgivningssamtalerne handler om alt fra selvmord, misbrug, psykisk sårbarhed til gæld og ensomhed. I al beskedenhed mener vi i RådgivningsDanmark, at det sociale rådgivningsfelt løser en bunden velfærdsopgave: forebyggende og akut rådgivning af tusindvis af mennesker hver eneste uge.

Vi mener også, at opgaven er så vigtig og seriøs, at det kræver professionelle rådgivningstilbud med kvalificerede rådgivere. Derfor har vi udviklet en akkrediteringsordning. Med andre ord er der på rådgivningsfeltet ikke plads til den ”inkompetence”, som Cepos-direktør Martin Ågerup beskriver i sin karakteristik af civilsamfundet i Altinget den 23. august.

Feltet spiller en stor rolle i den tidlige og forebyggende indsats, når en rådgivning som fx GirlTalk dagligt besvarer henvendelser fra unge piger, der er på vej mod alvorlig mistrivsel. Og når en forening som Livslinien står klar og tilbyder akut rådgivning til mennesker, der står på kanten af tilværelsen. Der er ikke nogen tvivl om, at det gratis, sociale rådgivningsfelt kan noget særligt i arbejdet med mennesker og for langt færre midler end det offentlige.

Rådgivningsfeltet går forrest

I forhold til det manglende fokus på kvalitetsstandarder på det sociale område, er vi optimistiske. For der er ved at ske noget. Socialområdet efterspørger i stigende grad selv fokus på systematik og kvalitet, som Ask Abildgaard fra Dansk Blindesamfund også giver udtryk for i Altinget den 22. august. Og i RådgivningsDanmark oplever vi også, at bevillingsgivere og beslutningstagere – langsomt, men sikkert – får øjnene op for behovet for kvalitetsstandarder på det frivillige sociale område.

Når vi fortæller om RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning målrettet gratis, sociale rådgivningstilbud, er reaktionerne positive – det giver utrolig god mening, siger de fleste. Akkreditering dækker over, at rådgivningstilbud får et kvalitetsstempel på deres rådgivning, hvis den lever op til kvalitetsmodellen udviklet specifikt til feltet. Ordningen varetages af et uddannet auditorkorps og et akkrediteringsnævn.

Hver akkreditering dækker over flere måneders forberedelse og faglig udvikling hos den enkelte rådgivning. En akkreditering er med andre ord ikke noget, man kommer sovende til. Men rådgivningsfeltet har valgt det til, fordi de ønsker at yde en ordentlig rådgivning til brugeren og give omverdenen et redskab til at se kvaliteten af deres arbejde.

Derfor lyder opfordringen herfra til den nye socialminister Astrid Krag og partiernes socialordfører: Tænk eksisterende og nye kvalitetsstandarder ind i socialpolitikken – og dermed også i den nye støttestruktur til området.

De seneste års mange politiske skåltaler har slået fast, at civilsamfundet kan noget særligt, og at vi nødigt vil undvære det. Men nu er det tid til at stille krav til kvaliteten på det frivillige sociale felt og sørge for, at der er en infrastruktur, der understøtter det tværgående kvalitetsarbejde. Det er kun rimeligt.

Læs flere nyheder
Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.