#Medlemsportræt

Nævnets nye forperson har en vision om åbenhed i rådgivningsbranchen

jun 15, 2021

Akkrediteringsnævnets nye forperson er klar til at kæmpe for, at rådsøgende får god rådgivning. Men hvis vi skal lykkes med at sikre bedst mulig rådgivning til flest mulige brugerne, så kræver det ifølge hende, at vi ikke lukker os om os selv – hverken som rådgivninger eller som branche. Den vision om åbenhed afspejler sig også i hendes syn på RådgivingsDanmarks akkrediteringsordning.

Det er RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn, som afgør om et rådgivningstilbud kan akkrediteres og få branchens kvalitetsstempel. Akkrediteringsnævnets nye forperson hedder Stine Lene Hansen. Med sig ind i akkrediteringsnævnet bringer hun en insisteren på åbenhed, nysgerrighed og læring: ”Vi må ikke lukke os om os selv – hverken som branche eller som rådgivninger,” forklarer Stine Lene Hansen, der ud over at sidde i Nævnet også er en del af RådgivningsDanmarks bestyrelse og leder af Sct. Nicolai Tjenesten og Arresthustjenesten hos Kirkens Korshær.

Men hvad betyder dette fokus på åbenhed konkret for hendes syn på kvalitetsarbejdet i rådgivningerne og hendes vision for akkrediteringsordningen?

Åbne fællesskaber avler mere kvalitet
Med sin insisteren på åbenhed og nysgerrighed er det ikke overraskende, at Stine Lene Hansen nævner videndeling mellem rådgivningstilbuddene som noget helt centralt for kvalitetsarbejdet. For hende handler det ikke kun om, at rådgivningerne hver især skal lære af hinanden og blive bedre:

”Det handler også om, at jo flere der arbejder med kvalitet og deler deres erfaringer med hinanden, jo hurtigere opdager vi nye tendenser blandt brugerne eller områder, vi skal have mere fokus på. Vi kan f.eks. opdage, at der er behov for et større fokus på arbejdsmiljø eller på, hvordan vi kan passe på os selv og hinanden, og derved også skabe den bedste kvalitet for brugerne,” forklarer hun.

Derudover peger Stine Lene Hansen på, at når rådgivningerne får indblik i hinandens arbejde, bliver det også lettere at få øje på de mindre fælleskaber inden for brancheforeningen. Fællesskaber, som kan lære af hinanden og blive dygtigere sammen. Det kan f.eks. være for dem, der arbejder med en bestemt målgruppe som børn eller sindslidende eller dem, der arbejde med frivillige.

Vi skal lære af brugerne
Ifølge Stine Lene Hansen er det også afgørende, at rådgivningstilbud lærer af brugerne, hvis vi skal øge kvaliteten:

”Som rådgivningstilbud kan vi ikke længere gå med en mavefornemmelse af, hvad der rører sig blandt vores målgrupper. Vi er nødt til at dokumentere og have kolde data på det, vi laver. Det handler blandt andet om brugerundersøgelser og efterbehandlingen af dem,” forklarer hun og fortsætter: “Det arbejder vi allerede med, men nogle af os kan godt komme til at holde lidt fast i, at hvis man er sårbar, har man ikke overskud til at svare på et spørgeskema eller være med i et brugerpanel. Samtidig er mange af min dygtige kollegaer i branchen faktisk smaddergode til at inddrage brugerne – også i udviklingen af arbejdet og kvaliteten. Og så skal de jo lære os andre det.”

For at opnå akkreditering hos RådgivningsDanmark skal rådgivningstilbud netop både undersøge brugernes oplevelse og udbytte af rådgivningen og bruge det, de lærer, i kvalitetsudviklingen af tilbuddet.

En akkrediteringsordning skal være dynamisk
Men hvad betyder åbenheden for selve akkrediteringsordningen? RådgivningsDanmark blev stiftet i 2014, og året efter blev en kvalitetsmodel for rådgivningsbranchen udviklet. Modellen beskriver branchens fælles standarder for kvalitet, og det er de standarder, rådgivningstilbud skal leve op til for at kunne blive akkrediteret. Det er der indtil videre 31 rådgivningstilbud, som er blevet, og mange flere ønsker at blive akkrediteret. Det går med andre ord rigtigt godt for akkrediteringsordningen, så er der overhovedet mere at gøre eller udvikle på?

”Nu er den tredje udgave af kvalitetsmodellen på vej, og der kommer forhåbentligt flere versioner med årene,” siger Stine Lene Hansen: ”Den største ærgrelse for mig vil være, hvis vi laver én version af kvalitetsmodellen og så holder fast i den. Vi skal være åbne og blive ved med at lytte og lære. Den dag vi ikke lytter til kritik eller lytter til nye vinde og nye udviklinger i samfundet, så giver kvalitetsmodellen ikke mening.”

Som branche skal vi være nysgerrige på dem, der vil lege med
Åbenheden gælder også muligheden for at akkreditere rådgivningslignende tilbud som f.eks. mentorordninger og konflikthåndtering eller andre, som bliver inspireret af kvalitetsarbejdet i rådgivningsbranchen:

”Efter min menig skal man hele tiden holde sig åben over for dem, der bliver nysgerrige på det her kvalitetsprojekt. Vi skal inkludere så meget som muligt i vores arbejde, uden at det går ud over kvalitetsstandarderne for rådgivningstilbuddene. Man kan jo forestille sig, at vi på længere sigt kan blive så skarpe på nye områder, at vi kan arbejde med flere modeller,” sige Stine Lene Hansen og uddyber: ”Vi skal jo ikke have nogen til at rende rundt på gaden og give dårlig rådgivning, så derfor skal vi inkludere så mange som muligt i kvalitetsarbejdet.”

Den nye forperson lærer selv hvert sekund
Men hvordan vil Stine Lene Hansen selv gå til arbejdet som forperson i akkrediteringsnævnet?

“På nævnsmøderne skal jeg være langt mere lyttende end ytrende her i starten. Jeg er jo ved at falde ned at stolen over de ressourcer, som ligger hos de andre, som har siddet i Nævnet i mange år. Hvordan de kan vinkle, gennemskue og forstå rådgivningerne og kvalitetsarbejdet på en altid respektfuld og nærværende måde,” siger den nye forperson og slutter med en replik, som illustrerer hendes fokus på åbenhed, nysgerrighed og læring: “Jeg lærer hvert sekund på nævnsmøderne.”

Læs flere nyheder
Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.