Bliv samfundspartner

RådgivningsDanmark tilbyder samfundspartnerskaber til virksomheder, som ønsker et aktivt og gensidigt partnerskab med en organisation, der arbejder professionelt på det frivillige sociale område.

Man siger, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine sårbare. For RådgivningsDanmark handler god behandling om faglighed, effektivitet, rettidighed, respekt og nærhed i den rådgivning, hundredtusindvis af danskere hvert år efterspørger fra et af de mange gratis og sociale rådgivningstilbud.

Det er en fælles opgave for samfundets aktører at bevare og højne kvaliteten af social rådgivning i Danmark gennem akkreditering, videndeling og partnerskaber. Lad os sammen understøtte og udbygge fagligheden, effektiviteten, rettidigheden, respekten og nærheden i rådgivningen.

Lad os samarbejde.

Et samfundspartnerskab kan bestå af:

Akkreditering

Dæk omkostningerne for en eller flere organisationers akkreditering og vær med til at sikre rådgivning af høj kvalitet.

Videndeling

Stil en eller flere medarbejderes kompetencer til rådighed for RådgivningsDanmark.

Frivillighed

Udbred kendskabet til muligheden for at være frivillig i et socialt rådgivningstilbud.

Grunde til at samarbejde med RådgivningsDanmark

Et samarbejde er med til at understrege jeres værdier.

Vi repræsenterer det brede sociale rådgivningsfelt.

Branchen har brug for at bygge bro til andre sektorer.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at blive samfundspartner? Kontakt sekretariatschef Trine Nyby på mail tkn@radgivnings.dk eller mobil 6131 7028.

Hent beskrivelse af RådgivningsDanmarks samfundspartnerskab (pdf)

Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.