SAVNs familieophold er til pårørende familier til fængslede forældre eller søskende. På familieopholdet får man hjælp til de følelsesmæssige vanskeligheder og familiemæssige problematikker, som kan rejse sig i forbindelse med en fængsling af en pårørende. Hjælpen, rådgivningen og støtten gives på weekendophold med andre pårørende i samme situation, hvor der både afholdes gruppeforløb for de voksne og børnene hver for sig og familiesamtaler. Rådgivningen varetages af specialiserede familieterapeuter.
